PRINT  |  TIP EN VEN  
   

Gode råd om badesikkerhed

1. Lær at svømme og springe rigtigt.

2. Bad aldrig alene.

3. Bad kun hvor det er tilladt.

4. Gå kun ud til navlen.

5. Spring kun på hovedet, hvor vandet er dybt nok.

6. Svøm langs kysten.

7. Bad aldrig med alkohol i blodet.

8. Gå op, når du begynder at fryse.

Kilde: Badesikkerhed.dk

 


Vandhund eller vagthund?


Før du hopper i vandet, er det godt at kende til de specielle forhold, som gælder i vand. Ved ophold i vand er temperaturen nemlig anderledes end i luften, idet der ved aktivitet i vand er en større varmeafgivelse. Med andre ord vil det sige, at der skal arbejdes mere for at holde varmen, når man er i vand.

 

Specielt mindre børn kommer hurtigt til at fryse, fordi kropsproportionerne hos børn er anderledes end hos voksne. Børn har fx et forholdsmæssigt større hoved end voksne, og da det er fra hovedet, man afgiver mest varme, fryser børn hurtigere end voksne.

 

Det er også vigtigt at tænke på, at man bliver dårligere til at koordinere sine bevægelser, når man fryser, hvilket går ud over teknikken og i sidste ende sikkerheden.

 

Svømmestart ?


Før du hopper i vandet, kan det være en god idé at have nogle råd med på vejen.

  • Hvilket badetøj skal jeg vælge?
  • Hvorfor fryser jeg hurtigere i vand end på land?
  • Hvordan kan jeg afveksle min svømning?

Disse spørgsmål og mange flere kan du få svar på her.

 


Svømning er for alle !


Svømning er en motionssport, der passer til alle uanset niveau og fysik. Samtidig er svømning, på trods af sit rygte som en ensformig og kedelig sport, faktisk en af de sportsgrene, hvor variations mulighederne er størst.

De fleste vælger svømning udfra et behov om at få rørt sig og styrke kroppens muskler. Under svømning er de fleste muskler i brug, men uden at blive belastet, som man kender det fra styrketræning, løb eller cykling. Når man bruger hele kroppen resulterer det også i en stor energiforbrænding. Det er grundene til, at svømning ofte bruges ved genoptræning og som motionsform, når overvægtige skal tabe sig, eller gravide skal motionere.

 

Svømning er ikke kedeligt


De fleste kender svømning fra deres ture til svømmehallen eller til stranden, hvor man svømmer frem og tilbage. Det kan hurtigt blive trivielt og trættende. Men ved hjælp af enkle redskaber eller træningsformer kan din svømning varieres, så den bliver sjovere og mere udfordrende. Du kan fx prøve at benytte svømmefødder, håndplader, pull-boys samt variere intensiteten og længden på de distancer, du svømmer.

Udover svømning findes der også mange andre aktiviteter, som man kan dyrke i vand fx: livredning, synkrosvømning, udspring, vandgymnastik, water-walking & aerobic. Endelig indgår svømning også som en væsentlig del i sporten triathlon.

 

 


Når du har svømmet

iForm: Svømning anses som den ideelle træningsform, fordi der er så få skader. Men ligger man længe i vandet og gør de samme bevægelser, kan man få en svømmeskulder.

Læs hele artiklen

 


   
Baltorpbakken 5-7 | 2750 Ballerup | Tlf.: 43287200 | Email: info@sportmaster.dk